Om Mette

Hjertelig velkommen til mit univers.

Mit hjerte banker for at få børn, voksne og ledere til at vækste personligt og spirituelt gennem personlige konsultationer, foredrag, kurser, retreats og uddannelsen Energibevidst Lederskab.

Jeg har klinik og kursuslokaler på Frederiksberg og er også at finde i Holistisk Lægehus i Århus.

Om mig

Min kernekompetence er:

at spotte begrænsende adfærd, som er forårsaget af fejlagtige indre programmer, som hindrer os i at være den frie og glade sjæl vi er.

Gennem livet tager vi mange masker på for at ‘passe ind’, og det er hårdt både for krop og sind.

Jeg har clairvoyante evner

og ser sammenhænge, som ellers kan være sløret for det rationelle sind.

Jeg kommunikerer med kroppen

og arbejder med dit spirituelle hjerte, så du kan komme i kontakt med din indre visdom, styrke og kærlighed.

I hjertet føler du dig aldrig alene, og i hjertet finder du alle de ressourcer, som du ellers normalt søger udenfor dig.

I hjertet giver du aldrig op, her finder du meningen med tingene og fortsætter mod målet, fordi du ikke kan lade være.

Jeg er vokset op i en familie

med masser af kærlighed og tryghed, men jeg har ikke altid følt mig set og hørt, som den jeg er.

Jeg har brugt det meste af mit liv på at finde ind til min kerne og tro på, at jeg er lige som jeg skal være.

Jeg har altid haft et rigt indre liv og er drevet af gøre verden til et bedre sted at være.

Jeg har altid troet på, at der er mere mellem himmel og jord, at der er noget større… og jeg ynder at kommunikere med engle, afdøde og åndelige vejledere.

2001 var et vendepunkt i mit liv

På det tidspunkt arbejdede jeg som valutadealer i London. En sen aften efter arbejde blev jeg overfaldet og fik et kæmpe wake up call.

Det var starten på en indre rejse, hvor jeg for alvor fik kontakt til mine intuitive evner.

I dag ser jeg tilbage på mit overfald som en gave.

Jeg er født d. 25. december 1974

og er lykkelig gift med Peter, som jeg mødte i en alder af 22 år. Det var kærlighed ved første blik, og jeg er dybt taknemmelig for den rejse, vi er på sammen både personligt og professionelt.

Sammen har vi to dejlige børn Niklaz (f. 2004) og Viktoria (f. 2007) samt familiens samlingspunkt hunden Felix (f. 2010).

I 2004 startede vi vores virksomhed Body Mind Academy

hvis mission er at styrke selvværd, trivsel og fællesskab for børn, voksne og familier.

I dag er vi ude på folkeskolerne med vores koncept ‘Du er unik’, hvor vi via leg indlærer trivselsredskaber, som styrker selvværd og trivsel både for den enkelte og for sammenholdet.

Mit Cv

Jeg er matematisk student og tog herefter en 1 årig HHX, fordi jeg stadig ikke vidste, hvad jeg ville med mit liv.

Jeg blev elev i Danske Bank og efter 2 år fik jeg mere ansvar som markedsføringsmedarbejder og tillidsmand.

Jeg ønskede at prøve mig selv af og startede op som Valutadealer trainee i Danske Markets. Efter kort tid blev jeg udstationeret til London, og jeg endte med at have 6 gode år ‘i markedet’ og fik masser af hård på brystet.

I 2004 blev jeg gravid med Niklaz, og besluttede mig for at opsige min stilling som Seniordealer og starte op som selvstændig for at udleve min livsdrøm og være herre i eget hus.

Det blev til…

  • Opstart af klinik i 2004, hvor jeg til dato har haft flere tusinder igennem mine hænder både børn, unge og voksne.
  • Vores egen mentor uddannelse Energibevidst Lederskab (tidl. Livsmentoren), hvor vi i 2021 starter hold nr. 24 op.
  • Kidz Academy – et 8 ugers forløb, hvor vi styrker børns selvværd, fællesskab og trivsel.
  • Tal ordentligt Familiecamps i samarbejde med Call me, hvor vi ultimo 2017 har haft mere end 350 familier igennem vores program.
  • Flere Trivselsforløb – Du er unik – ude på skolerne indtil videre Billund og Vejle kommune.
  • 14 Kidz børnecamps.
  • Mine egne motivationsshows Luft under Vingerne for 100+ mennesker.
  • Foredrag for virksomheder og ledere.
  • Retreats til bl.a. Sri Lanka og Møn.
  • Masser af workshops
Afspil video

Foredragsholder, forfatter
coach & motivator

For forespørgsler og booking kontakt Mette Junker

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale

 

Mette brænder for at styrke selvværd, trivsel og skaberkraft hos alle mennesker – individer såvel som teams og fællesskaber.

Med hendes foredrag ønsker hun at…

  • skabe et højere bevidsthedsniveau på en jordnær måde.
  • skabe en bedre og mere positiv arbejdskultur med samhørighed, respekt og god tone.
  • at give simple redskaber, som løfter energien og produktiviteten.
  • give ro i maven med forskning og evidens.
  • smil på læben og glæde i hjertet.

Hendes foredrag har typisk en varighed på 2,5 time.

Kontakt hende gerne for spørgsmål, pris og indhold.

Foredragsholder – Forfatter – Coach – Motivator

Om

Mette Junker

Hun brænder for at styrke selvværd, trivsel og skaberkraft hos alle mennesker – individer såvel som teams og fællesskaber.

Hun formår at løfte energien hos sine medmennesker på en jordnær måde, så vi sammen kan skabe mere tryghed, tillid og lyst til at bevæge os ud i det nye og usikre.

Står vi alene i det ukendte bliver de fleste af os bange. Livet kan både forekomme os hårdt og svært og ensomt – og det er kun, når vi mødes i vores hjerter, at vi kan genskabe lysten, tilliden og skaberkraften.

Når vi lykkes med det, skaber vi grundlag for livslang trivsel – sammen. Og det er det, man som tilhører oplever, når Mette tager scenen og os alle ved hånden.

Mette har en fortid som elitedanser og valutadealer i London, indtil et voldsomt wakeup call førte hende ind på en helt anden, langt mere berigende livsbane.

Mette stiftede i 2005 Body Mind Academy som hun i dag er partner i. Hun er lykkelig gift med Peter og mor til Niklaz og Viktoria

Testimonials:

Mette Junker er fantastisk til at være til stede med sit publikum. Hun har en helt unik tilgang til at stå på en scene, hvor hun ikke bare lirer sit budskab af, men faktisk skaber det sammen med tilhørerne. Det er en meget effektfuld oplevelse, man virkelig bør unde sig selv. – Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker

I am impressed every time I meet Mette. – Bob Proctor, canadisk filosof og kendt fra bestselleren The Secret.

Mette formår at hæve energien, lyset, troen og viljen i enhver, ung som ældre! Hendes rene hjerte og glimt i øjet smelter barrierer af frygt OG det rykker og kan mærkes helt til bagerste række. Hun brænder igennem og inspirerer og har formået at sætte et meget fint aftryk.  – Vibeke Johansen

Aktuelt lige nu hos

Body Mind Academy

UDDANNELSE
i Energibevidst Lederskab
Powercirkel
For kvindelige leder
KÆRLIGHEDS RETREAT
i Piemonte
SOMMERCAMP 2024
for børn og forældre
Scroll to Top