At starte på Energibevidst ledelse har været livsændrende på en uforlignelig postiv vis for mig.

Kurset har en dybde og en ekstra dimension i det åndelige perspektiv, der giver så meget reflektion, selvbevidsthed og styrke. Mette og Peter kan noget særligt, noget jeg i et langt arbejdsliv med snart 25 års ledelsesudvikling ikke har oplevet tidligere.

De arbejder i den ekstra dimension, der udover det mentale og fysiske rum også inddrager det åndelige rum. Der hvor menneskets kraft virkelig ligger i blandt andet intuitionen, fantasien og viljen.
Et kraftfuldt rum at trække sin energi fra. At deltage på Energibevidst ledelse giver overskud i et ubeskriveligt tillidsfuldt og kærligt rum med højt til loftet med både menneskelig og intellektuel begavelse og en enorm faglig viden.

Det har givet mig et endnu stærkere fundament og et stort rum af redskaber, som jeg allerede oplever effekten af både mentalt og fysisk i form af mere overskud, forstærket fokus og en gennemgribende forandring i måden at anskue livet på med dyb taknemlighed til følge.

I tillæg kommer et fantastisk netværk af inspirerende mennesker, der alle har enorm appetit på udvikling og foretagsomhed og som vil forandre verden i det mest positive og kærlige lys.

Jeg vil på det varmeste anbefale uddannelsen Energibevidst Ledelse hos Mette og Peter Junker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top