Sommercamp
Vi styrker selvværd og fællesskab
for børn og unge
med trivsel, leg og teambuilding som omdrejningspunkt
ALLE børn og unge er vigtige og har noget særligt at bidrage med – og det er vores opgave og mål, at alle deltagere kommer til at eje denne følelse.
Programmet i løbet af de 3 dage er nøje tilrettelagt og udgør en fin balance mellem aktiviteter, øvelser, krea, nærær, bålhygge, fordybelse, leg, bevægelse, grin og masser af glæde.
Og en ting er sikkert, du får et træt og glad barn / ungt menneske med hjem, som har fået fyldt sin rygsæk op med livsgivende trivselsredskaber og gode oplevelser – til brug på sin videre rejse i livet.
Max. antal deltagere på SommerCampen er 20-25 børn og unge inkl. forældre.
Sidste år var vi så heldige, at få sponseret 6 pladser (1 barn + 1 forælder) af Cloud Create APS og af en virksomhed, som ønsker at være anonym. Vi håber, at vi på SommerCamp 2024 igen får mulighed for at uddele sponserede pladser.
Praktisk information.
Hvor:
SommerCamp 2024 afholdes på Livsstilsefterskolen Hjarnø i samarbejde med BGI akademiet – i trygge, rummelige og hjertelige rammer – og ved natur, strand og hav.
Hvornår:
Torsdag d. 11. juli kl. 15 – søndag d. 14. juli kl. 15.
Pris:
Prisen pr. barn/ung er 3.800 kr. inkl. materialer og fuld forplejning – og med unik mulighed for at deltage som forælder i alt 5.500 kr
Tilmelding:
Ved tilmelding beder vi dig oplyse navn, alder og eventuelle forhold vi skal tage hensyn til. Endvidere beder vi dig skrive dine kontaktoplysninger, så vi kan ringe til dig og høre, hvordan vi kan give dit barn / unge menneske, og måske dig, den bedst mulige oplevelse på vores SommerCamp.
Unik mulighed for at tage med som forælder.
På alle camps giver vi dig, som forælder, en unik mulighed for at være sammen med dit barn på camp. En unik mulighed, som mange forældre benytter sig af, da de oplever og ser sit barn i en anden kontekst, end dagligdagen måske tillader.
Samtidig har du og dit barn 4 dages nærvær, kvalitetstid og uforglemmelige oplevelser sammen, som med sikkerhed vil styrke jeres samspil og fælles forståelse af hinanden i dagligdagen.
Som deltagende forælder betaler du derfor KUN 1.700 kr., da vi gennem årene har set og oplevet, hvor værdifuld denne mulighed er – og gerne vil, at så mange forældre som muligt griber denne helt særlige og unikke mulighed.
Vi prioriterer maden højt.
Vi prioriterer maden højt, og ser vigtigheden af, at maden er kendt fra børnenes hverdag, og at den er nærende, farverig og økologisk. Vi har erfaring med, at ellers kræsne børn og unge får mod på at kaste sig ud i vores madunivers, og at alle maver bliver mætte.
Har dit barn / unge menneske allergier, intolerancer eller særlige behov, så vil vi meget gerne vide det. Vi er vant til at navigere i gluten- og laktose intolerancer.
Børn til Børn & Ung til Ung er omdrejningspunktet på alle vores Camps.
Vores erfaring er, at der hvor børn og unge boostes allermest på selvværd, trivsel og fællesskab – er når børn og unge anerkender og spiller hinanden stærke i børnehøjde og ungehøjde.
Teamet på vores Camps
På vores SommerCamp møder du altid et meget engageret, kompetent og professionelt team af både voksne, børn og unge.
Alle voksne i teamet er uddannet på vores mentor uddannelse, Energibevidst Lederskab – og alle børn og unge i teamet har gået på Kidz Academys intensive forløb “Du er Unik”.
Herudover arbejder voksenteamet til daglig med børn og unges trivsel, og ud fra mottoet ”Hver for sig er vi unikke, sammen gør vi forskellen”.
Næste Sommercamp er torsdag d. 11. juli kl. 15 – søndag d. 14. juli kl. 15
Livsstilsefterskolen på Hjarnø.
Livsstilsefterskolen på Hjarnø.
Vi er glade for vores samarbejde med BGI, som er Danmarks største efterskole, og som til daglig bl.a. driver Livsstilsefterskolen på Hjarnø, som er der hvor vores sommercamp finder sted.
Livsstilsefterskolen ligger i de smukkeste omgivelser tæt på vandet og har alle de faciliteter til rådighed, som vi har brug for, for at kunne facilitere en vellykket camp.
Bl.a. et super veludstyret fitnesscenter, 2 store sale til fællessamlinger, 1 krearum, bordfodbold, bordtennis og andre hyggelige spil og en superhyggelig spisesal.