Forløb “Du er unik”

Kontakt os for opstart af nye hold i 2024

Vi lever i et samfund, som primært anerkender og værdsætter børn og unge ud fra deres boglige færdigheder, og giver dem karakterer herfor. Men er det nok – og er det i det hele taget rigtigt?

Hvad med de børn og unge, som er kreative, sansestærke, fantasifulde eller har kloge hænder? Hvorfor anerkender og værdsætter vi ikke dem på samme måde?

Hvorfor har vi som samfund Ikke mere fokus på at styrke børn og unges personlige og sociale færdigheder set i forhold til den verden, vi lever i?

Hvorfor skal læring primært foregå stillesiddende – hvorfor kan læring ikke foregå gennem leg, bevægelse og aktiviteter?

Prisen for

“Du er unik”-forløb

– prisen er 4.400,00 kr

Styrkeforløb med fokus på selvværd, trivsel og fællesskab (6-9 år) og (9-12 år) samt (13-17 år)

ALLE børn og unge er vigtige og har noget særligt at bidrage med – og det er vores mål – at alle deltagere på forløbet kommer til at eje denne følelse.

Vi mødes 8 gange i alt på forløbet “Du er Unik” – med én fast undervisningsdag om ugen fra kl. 16.30–18.00 – og dørene åbnes allerede kl. 16.00, så de deltagende børn og unge lige kan “lande”.

Kidz Academy er for ALLE børn og unge, som gerne vil skabe en stærk platform at stå på.

For jo hurtigere man lærer, hvad der er unikt ved en, og dyrker det, jo stærkere fundament giver vi børn og unge, herigennem selvværd og styrke – til at håndtere livets udfordringer og indgå i de mange forskellige kontekster, som livet byder på.

Der er også muligt at lave en afdragsordning.

Kontakt os for evt. mere info her:

Pris
Prisen for forløbet er 4.400 kr.

Prisen dækker udover selve forløbet – materialer samt let og sund forplejning til hver undervisningsgang.

Praktisk information

Hvor
Vi afholder vores “Du er Unik”-forløb i hhv. København og Silkeborg.

Silkeborg
Vejlbovej 47
8600 Silkeborg
Ansvarlig: Heidii Sommer
heidii@kidzacademy.dk
Tlf.nr. 20127370

København
Sankt Markus Allé 4
1922 Frederiksberg C
Ansvarlig: Peter Junker
peter@kidzacademy.dk
Tlf.nr. 27411241

Fælles trivselssprog og referenceramme i familien

Som forældre bliver I fra starten af forløbet samlet til et møde, hvor I bliver klædt på til at støtte bedst muligt op omkring alt det jeres barn lærer og styrkes i på forløbet.

Den sidste undervisningsgang inviteres både forældre og søskende, hvor alle børn og unge på forløbene får overrakt en personlig gave. Samtidig sætter Kidz Academy ord på hver deltager – og overrækker hver deltager et diplom, hvoraf det fremgår, hvad Kidz Academy synes er unikt ved ham/hendre.

Omdrejningspunktet på børneforløbet (6-9 år) og (9-12 år) samt ungeforløbet (13-17 år) er selvværd, trivsel og fællesskab.

Forløbene kører parallelt med lignende forløb, som vi kører på folkeskolerne i Billund Kommune.

Indhold på forløbet

  • Dit barn lærer, hvad der er unikt ved ham/hende – og allerbedst, det kommer fra de andre børn og unge på forløbet
  • Dit barn lærer, hvordan det kan vende negativ energi til positiv energi
  • Dit barn lærer, hvordan det bliver en stærk teamplayer ud fra mottoet: Hver for sig er vi unikke, sammen gør vi forskellen
  • Dit barn lærer, hvordan det kan fjerne uhensigtsmæssige følelser, som sidder i “klemme”
  • Dit barn lærer at sætte sine grænser, så det bliver set, hørt og forstået – og uden at skulle lave om på sig selv.
  • Dit barn lærer at lukke af for negativ energi, som gør, at ens batterier hurtigt aflades
  • Dit barn lærer at træne sine mentale/usynlige muskler – så det bliver stærkt indeni
  • Dit barn lærer at lade sit indre batteri op – så det er klar til at håndtere de mange skift, dagligdagen byder på
  • Som forældre orienteres I efter hver undervisningsgang, omkring hvad jeres barn har lært. For udover at give jeres barn en stærk platform at stå på, er formålet, at I ligeledes som familie får nogle fælles trivselsredskaber – og herigennem et fælles trivselssprog og referenceramme.
  • Vi kører små hold af 8-12 deltagere, så der er tid til og fokus på hver deltager, samtidig med at (BØRN til BØRN) og (UNG til UNG) får lov til at udfolde sig.
  • ”Lektier” til hver gang er at praktisere det som læres på Kidz Academy i dagligdagen.
  • Forløbet rundes af med en individuel session med dig/jer som forældre, hvor Kidz Academy summerer op på forløbet. Herudover kommer vi med input og gode råd til at vedligeholde og videreudvikle alt det, som dit/jeres barn har lært på forløbet, så det lever videre.

Referencer

Hvad siger børnene og voksne om “Du er unik” forløbet

Aktuelt lige nu hos

Body Mind Academy

UDDANNELSE

i Energibevidst Lederskab

“Du er unik”

Forløb under Kidz Academy

KærlighedS retreat

i Piemonte

Sommercamp 2024

for børn og forældre

Scroll to Top